Et gennemsnitligt døgn for en Festabe fra Fedfest.dk
På et gennemsnitligt døgn med FedFest.dk udsættes man som frivillig for ting, der ville få fangerne på Guantanamo til at ligne elever fra en Rudolf Steiner-skole på udflugt:

- Døgnet starter typisk med, at man finder sig selv stavrende ind på festival-pladsen med et hoved, der snurrer, en mærkelig smag af alt for mange forskellige typer sprut (ofte krydret med kebab) i munden og uden telefon/bukser/sko og/eller værdighed.

- Med lidt held slipper man forbi de emsige hundevagter, for bliver man stoppet, er man sjældent i stand til at give nogen sammenhængende forklaring på, at man rent faktisk hører til her.

- Herefter følger den svære disciplin med at slippe af med 2,8 liter urin, inden man skal sove. Helst uden at vælte eller overpisse sig selv og det eneste par bukser, man har ved hånden.

- Med lidt held har man åndsnærværelse nok til at lokalisere sin taske og finde sin tandbørste frem. Det er dog mere regelen end undtagelsen, at det ikke lykkedes, og så må man hoppe i seng med en smag i munden, der med statsgaranti er ti gange værre, når man igen vågner op.

- Herefter er tricket at finde frem til sit eget telt - en disciplin især svenskere efter sigende har uhyre svært ved. Finder man frem til det, eller til et tilforladeligt alternativ, er den sværeste del af hjemturen overstået.

- Nu handler det om at komme af klunset og ned i soveposen/under dynen. Her er det vigtigt at afmontere diverse keyhangers, dogtags og blomsterkranse, så man undgår kvælningsdøden.

- Har man ikke luft nok i luftmadrassen, bør man allerede her overveje alternative løsninger. En nat direkte på jorden, og Quasimodo vil virke som en elitegymnast i forhold til dig, når du står op igen. En udbredt praksis er at skifte telt eller stjæle sig til et bedre underlag. Sidstnævnte kan dog nemt føre hævnaktioner med sig.

- Nu er det blevet tid til at få udhvilet, så man kan være klar til morgendagens strabadser, selvom det sjældent går så nemt. Typisk vil dine kammerater komme hjem fra byen i en lind strøm, og de bliver stadig mere og mere højrystede. Du kan ligeså godt indstille dig på at få chrashet din to-personers iglo af ni meget, meget stive mennesker - på én gang. Derudover vil der være råb, skrig og skrål lige udenfor dit telt, nu og da krydret med fuldstændig tonedøv sang, hidsige fløjter og The Horn of Gondor.

- Når (eller hvis) der falder ro over lejren, kan du formentlig nå at få en lille times søvn inden noget helt andet sætter en brat stopper for din søvn: Varmen. En alkoholplaget krop, muligvis stadig fuldt påklædt, i en sovepose, der går ned til minus 15 grader, i et lille telt, i et stort telt - er ikke optimale betingelser for at komme af med varmen.

- Så efter max. tre timers søvn og stadig med efterveerne af et temmelig voldsomt afterparty i kroppen er det slut med at sove, og efter at have forsøgt at sove i hvad der bedst kan betegnes som en sauna, er næste projekt at få sig et bad. Hvis man er heldig, og får man lov at slippe forbi vagterne, kan man hoppe i bad sammen med 30-40 andre ligesindede i en grøn container. Er der flere mennesker kan man risikere at måtte køre en vaskeægte truckervask i toiletvognene i stedet… i koldt vand.

- Det er ved samme lejlighed, at de værste stubbe med fordel kan fjernes (forhåbentlig kun hos fyrene, hvis vi snakker i ansigtet), og den flere millimeter tykke belægning på tænderne bør også forsøges fjernet.

- For mange starter arbejdsdagen allerede her, da Brandbilen skal gøres klar til endnu en dags strabadser. Hårdt fysisk arbejde i middagssolen er hård kost for en i forvejen dehydreret og søvnhungrende krop.

- Tiden er samtidigt kommet til at køre den første reparations-genstand ned i svælget og ned i en ikke synderligt samarbejdsvillig mavesæk. Forhåbentlig er der ikke tale om en genstand med returbillet, da det ellers bliver en meget lang dag at komme igennem.

- Til gengæld er fordelen ved ens fysiske tilstand, at man efter ganske få genstande kører videre på branderten fra om natten. Kunderne synes man er så festlig, når man snakker sort…

- Hoppestemning er der også masser af, hvilket for de mest ivrige betyder en hårdt sammenpresset rygsøjle. Det betyder, at du nemt kan være et par centimeter lavere end der står i dit pas, når du vender hjem fra festival.

- Derudover er det værd at nævne risikoen for mange andre former for skader, som bøjede ribben, forstuvede ankler, brækkede håndled, vrid i knæ/ankler/ryg, at få tequila/isterninger/andres fingre/småpenge/meget andet mærkeligt i øjnene og så videre…

- Når du så har lavet, hvad der føles som en halv milliard brandbiler, og drukket, hvad der føles som ca. lige så mange genstande selv (måske endda trylledrik), lukker baren endelig ned for i dag. Dog skal du lige gøre en 50-60 stive kunder opmærksom på at lukket betyder lukket - også for dem.

- At det gang på gang lykkedes at få Brandbilen lukket ned, er vel egentlig en af universets uløste mysterier. Hvordan det kan lykkes med en flok frivillige, der for længe siden har mistet evnen til at arbejde systematisk og koordineret, er sikkert en gåde for mange.

- Når oprydningen er vel overstået, står cheferne i spidsen for en ”evaluering” af dagens arbejdsindsats. I virkeligheden er det bare en undskyldning for, at de frivillige kan nå at toppe op med noget sprit, så den smule alkohol man har forbrændt under oprydningen, kan blive erstattet af nyt – og mere til. Samtidigt er det typisk ved denne lejlighed at gamle slidte monologer om frihed og den slags ting luftes…

- Herefter bryder selskabet op og sætter kursen mod et afterparty, der, hvis det er i Herning, betyder at en halvmaraton skal tilbagelægges. I Skive er afstanden en anelse kortere, men ikke meget. I slingrekurs og kun med kammerater, der er ligeså stive som en selv at læne sig op af, tager den slags sin tid.

- Her ville jeg gerne have skrevet lidt om, hvad vi gennemgår i løbet af et typisk afterparty, men det hele er så tåget. Der er dog noget med en fyr, der hedder Morgan… tror jeg nok.

- Så starter vi forfra. Gå til toppen af dokumentet. Selvom du passerer start, slipper du ikke for tømmermænd…